Her kan du finde informationer om Ungdomsskolens undervisningsforløb - kaldet Skolepakker - som tilbydes skolerne i Jammerbugt Kommune i skoleåret 2025/2026.
Dette katalog er Ung Jammerbugts bidrag til skolerne i Jammerbugt Kommune og er en understøttelse af elevernes læring, udvikling og dannelse.
Kataloget er målrettet mellemtrin og udskoling med klasser op til 28 elever. Det fremgår af indholdsfortegnelsen, hvilke klassetrin de forskellige tilbud er rettet mod samt de forskellige lærings- og fagmål. Vi sigter aktivt mod at udfordre kommunens unge og har fokus på at udvikle klassens og den enkelte elevs kompetencer gennem faglighed og sociale fællesskaber - både i elevens egen klasse, på tværs af klasser og årgange.
Vi stiller hver gang med op til to undervisere, undervisningsmateriale og udstyr. Skolerne skal herudover stille med minimum én underviser, som også deltager i undervisningen afhængig af forløbet.
Vi anbefaler, at I prioriterer, at denne underviser er gennemgående i hele forløbet, da det skaber det bedste udgangspunkt for at overføre indholdet til elevernes hverdag i skolen efterfølgende.
De fleste undervisningstilbud er gratis, dog med undtagelser bl.a. valgfag. Beløbet vil fremgå i beskrivelsen af forløbet.
I forløb med materialeforbrug aftales prisen ved booking og afregnes, når forløbet er afholdt.
Der vil i nogle forløb være mulighed for at tilpasse aktiviteter, så forløbet tilgodeser den enkelte klasses -
og skoles behov.
Ønsker I at booke os til andre forløb end dem i kataloget, bedes I kontakte koordinatorene. De vil oplyse jer om pris, rammer og kalenderens tilgængelig.
Vi ser frem til endnu et skoleår med inspirerende og motiverende undervisning til gavn for eleverne.
Michael Enodden
Skole- og Ungdomsskoleleder, Ung Jammerbugt